Om ejendommen

Ejendommen er en smuk og herskabelig murstensejendom beliggende i karréen Bodilsgade, Ingerslevsgade, Sdr. Boulevard og Palnatokesgade. Deraf navnet A/B Bisp. Ejendommen er opført i 1918 og står i røde sten og med hvide termovinduer. Den består af 155 lejligheder og en café og fremstår velholdt og i rigtig flot stand. Nogle af lejlighederne er med minde altaner til gaden og de nye taglejligheder har alle tagaltaner. Ejendommen har gennem de sidste ti år fået udført alle væsentlige vedligeholdelsesarbejder, bl.a. nyt tag, nyindretning af kælderen, facaderenovering, nye kloakker samt renovering af gården og  alle opgange.